Røglugt i bilen forringer salgsværdien
Når bilen skal sælges, kan lugten af røg blive en dyr fornøjelse for sælger
Derfor kan det være en god ide at gøre noget ved lugt og nikotinpletter, inden man sætter bilen til salg.
Selv om antallet af rygere er på retur, så findes der stadig mange, der ind imellem nyder en cigaret. Ja, det kan måske endda være en rigtig god ide at give nerverne noget at slappe af på, hvis man har travlt og bilkøen nærmest står stille.
Men selv om det er fristende at tænde en cigaret, så kan det blive dyrt, når man skal sælge bilen. Ifølge Penge.dk er salgsprisen i gennemsnit 6.000 kr. lavere for biler, der lugter af røg. Det gælder dog kun, når der er tale om traditionelle cigaretter.
Ifølge Xsmoke, der er en af Danmarks førende firmaer inden for området, efterlader e-cigaretter eller elektroniske cigaretter ingen lugt i bilen. De elektroniske cigaretter indeholder godt nok nikotin, men de fungerer med damp i stedet for røg, og det efterlader altså ingen lugtgenerer i bilen. Er der røglugt fra almindelig tobak, så kan den godt fjernes fuldstændig, men det kræver en tur forbi et klargøringscenter som Klarbil.nu, og her ligger prisen omkring 1.500 til 3.000 kr. for en komplet rengøring af kabinen.
Flere måder at fjerne lugten på
For at fjerne tobakslugt fra bilen, bruger eksperterne ozon. Luftarten bliver blæst ind i bilen med en særlig maskine, og der skal have lov til at nedbryde lugt-molekylerne, hvilket tager en dags tid.
Hvis man ikke lige har råd til at lade professionelle tage sig af tobakslugten, så kan man selv prøve at fjerne lugten. Det er ikke helt så effektivt som ozon-rensning af kabinen, men helt sikkert billigere.
Vi har fundet disse råd hos Wikihow.com:
Man kan vaske bilsæderne med lugtneutraliserende hundeshampoo, da det kan fjerne lugten.
Et andet råd er at lægge avispapir i bilen, hvor det efter 48 timer skal have fjernet tobakslugten. Her anbefaler hjemmesiden, at man øger chancen for at slippe helt af med lugten ved at stille små skåle med kaffe spredt ud i bilen.
Hvis det fejler, må man tage fat i en professionel, for selv om det er dyrt, så er det bedre end at møde op hos sælgeren med en bil, der lugter af gammelt askebæger.