Mere power til Panamera Diesel
De tyske tunere fra SpeedArt i Tyskland, har udgivet informationer og billeder af deres nye tuningskit til Panamera Diesel.
Har du købt din Panamera i diesel udgave og vil du have endnu mere power i den, så er du kommet til den rette artikel. SpeedArt i Tyskland har netop udgivet informationer, om en ny tuningspakke til Panamera Diesel.
PS9-300D hedder pakken, som giver din Porsche 300 hestekræfter og 650 Nm under hjelmen, mens skørter og fælge er blandt nogle af de andre nye ting du får med.
Foran på bilen kommer en ny underlæbe, nye øjeskygger samt luftindtag. På siden kommer nye sideskørter og de store 22-tommer fælge, som kan bestilles i to-farve. Bag på bilen kommer en ny diffuser, to hækvinger samt nye udstødninger der passer ind hvor de originale var placeret.
Prisen for pakken vides ikke.
[nggallery id=466]