Byder på et mindre design-løft men masser af ny teknologi

https://www.youtube.com/watch?v=hQVe8NQbG9I

Nu kommer Range Rover Evoque, i en helt ny version. Den er blevet bedre og langt mere avanceret, end sin forgænger.

Range Rover Evoque skabte markedet for kompakte SUV’er i luksusklassen for otte år siden, og har solgt over 772.000 biler på globalt plan, og vundet over 217 internationale priser. Den er bygget, designet og konstrueret i Storbritannien, og byder nu på banebrydende teknologi.

Den nye Range Rover Evoque har også fået nye dele, som juvelligende Matrix LED-forlygter. Dertil har den fået flade dørgreb, som man kender det fra Range Rover Velar og Jaguar I-Pace.

I kabinen er der rene overflader og enkle linjer, og nu kan bilen fås med tekstiler med genbrugsplast som alternativ til læder fra blandt andet danske Kvadrat, Dinamica suedecloth.

Infotainmentsystemet har fået en ny Touch Pro Duo dobbelt touchskærm, som har en ny og hurtigere software. Dertil er der en 16-vejs sædebetjening.

Har nærmest ikke ændret størrelsen

Range Rover Evoque har næsten ikke ændret sig i størrelsen. Den er dog bygget på Land Rovers Premium Transverse Architecture platform, som giver mere plads indvendigt end før. Akselafstanden er også øget, og det giver 20 mm mere knæplads på bagsædet og mere plads til småting. I handskerummet og midterkonsollen er der nu god plads til tablets, håndtasker og flasker.

Bagagerumspladsen er øget med 10 procent til 591 liter, og det er blevet bredere end tidligere. Det giver god plads til en sammenklappet barnevogn eller golfbaggen, og slår du bagsæderne ned øges kapaciteten til 1.383 liter.

Nu kommer Evoque som Hybrid- og Plug-In version

Bilens nye design er udviklet til at kunne blive elektrisk, så derfor omfatter modelprogrammet nu en 48-volt mild hybrid ved lanceringen samt en plug-in hybrid model omkring et år senere. Mild hybrid-varianten er den første fra Land Rover, og den kan f.eks slukke motoren når chaufføren bremser, ved hastigheder under 17 km/t. Den gemte energi overføres så, for at støtte bilen under acceleration og reducerer derved brændstofforbruget. Det giver en mere lydløs oplevelse, ved kørsel i byer.

Mild hybrid-variaten fås med de firecylindrede Ingenium motorer, som både findes i benzin og diesel-modellerne. De har et brændstofforbrug på 5,6 l/100 km.  Til næste år kommer der en mere effektiv elektrisk plug-in hybrid (PHEV), som får en 3-cylindret Ingenium benzinmotor.

Avanceret teknologi

I den nye version af Range Rover Evoque, fås den nu med firehjulstræk i anden generation af Active Driveline-systemet, som byder på Driveline Disconnect teknologi der forbedrer effektiviteten. Adaptive Dynamics skal være med til at sikre komfort og køreegenskaberne. Terrain Response 2 (en helt ny teknologi i en Range Rover), registrerer automatisk vejoverfladen og ændrer derfra bilens opsætning.

Og du kan også tage bilen med ud på en endnu dybere safari – nu kan Evoque nemlig køre gennem 600 mm vand, hvor det tidligere var 500 mm.

Range Rover Evoque kommer nu også med ClearSight bakspejl, som automatisk forvandles til en HD-videoskærm. Skærmen kan hjælpe med til, at gøre parkeringen nemmere. Den omdannes nemlig til videobilleder, som viser, hvad der sker bag bilen.

I infotainment systemet finder du nu også Apple CarPlay og Android Auto, som skal være med til at sikre en nem og hurtig tilslutning til smartphones.

Introduceres i Danmark i starten af næste år

Vi kender ikke de danske priser endnu på den nye Range Rover Evoque, men de forventes offentliggjort til januar. Derudover får den nye Range Rover Evoque sin introduktion i Danmark, i slut marts/start april 2019.

[nggallery id=974]