Der er gået splittelse i arrangørerne for biltræf i København, som ellers har stået på i godt et par år med en enorm opbakning. Det giver desværre en del forvirring, og det sætter sine præg på begivenhederne.

Men derfor tog vi alligevel ud og kiggede hvordan det stod til, da den ene arrangør havde annonceret biltræf på parkeringspladsen ved Bilka i Hundige ved København, i weekenden den 18-05-2019.

Flere events på samme tid

Omkring 50-100 biler kom forbi i de timer det stod på, og det var til trods for at der samme dag både var lovlig ræs på Holeby lufthavn på Lolland, Emmaboda ræs langt oppe i Sverige samt drifting fra Jocks på Sturup Raceway lidt uden for Malmö.

Træffet stod på et par timer, hvorefter deltagerne enten kørte hjem eller tog videre ud i nattelivet.

Du kan se billeder fra biltræffet i galleriet herunder: