Weekenden den 17. og 18. august 2019, dannede rammen for dette års Auto Show 2019 i Odense Kongrescenter.
Atter engang havde holdet bag Boosted, formået at lave en super fed indendørs bilmesse med masser af action på den lukkede bane udenfor.
Trods regnen hele weekenden og de våde omstændigheder, afholdt det ikke de hardcore driftere og showkørere, for at give den fuld gas på banen, med masser af dækrøg og ridsede skærme til følge!
Nyt i år var at flere fabriksbiler kunne opleves. Her var blandt andet den ultimative Lamborghini Huracan Evo i en fræk rød farve, som også blev startet op, så de mange tilskuere kunne opleve den vilde hingst.
Derudover var der kommet nogle tyskere forbi fra Renntech, som havde medbragt en hardcore Mercedes-AMG GT-R og en Mercedes-Benz E63 AMG, der begge var pumpet op med nye udstødninger og masser af hestekræfter. De blev ligeledes vist frem, foran den nye “show-off” scene, i den første hal.
Som altid var der lidt for enhver smag, og masser til de mindste. Alt fra amerikanerbiler til skræmmede japanske driftbiler, til flotte japanske biler, til tyske tunede biler, hardcore tunede biler, showbiler fra forskellige yderkanter og afskygninger mm.
Altid værd at køre efter
Auto Show Denmark, har indtil videre været det hele værd, når man er kørt efter det.
Lokationen er fin, tæt på motorvejen og ret centralt i Danmark. Dertil er hallerne tilpas store, uden hverken at være Alt for store eller alt for små.
Showet byder hvert år på nye biler og projekter, og det er ikke mange gengangere man oplever. Der er god stemning, og priserne er rimelige.
I år var der hele 20.422 personer, som tog forbi Auto Show 2019. Og det er rekord, samt en tendens der ser ud til at fortsætte år for år. I 2017 blev det besøgt af cirka 15.000 gæster mens der i 2018 kom omkring 17.000!
Allerede nu kan du sætte næste års datoer i kalenderen, for hvis du ikke nåede dette års Auto Show 2019, så kommer det igen i 2020 på dagene 15. og 16. august 2020!
Se billederne fra i år, i galleriet herunder:
[g-gallery gid=”131873″]