Kontant og kortbetaling bliver dyrere over Storebælt i 2019, mens automatisk betaling fortsat er billigst
Som led i vores artikel, omhandlende at priserne stiger på Øresundsbroen i 2019 der fik et hav af kritik for at være en ‘clickbaiter’, følger vi nu op med en tilsvarende artikel for Storebælt. Her holder man nemlig prisen på kørsel over broen med automatisk betaling, mens kontant- og kortbetaling må betale lidt mere.
Trafikanter som kører over broen med det automatiske betalingssystem, BroBizz eller PayByPlate (nummerplade genkendelses betalingssystem), kan nemlig glæde sig over at de fra 1. januar 2019 sparer mindst 50 kroner pr. tur over broen, i personbil.
Det betyder at prisen fortsat vil være 194 kroner i 2019 over Storebælt, mens prisen for tilsvarende personbiler der vælger at betale kontant eller med kort, stiger med fem kroner fra 240 kroner til 245 kroner. Derfor kan det endnu bedre betale sig, at køre over med automatisk betaling.
Priserne afspejler den aftale, som blev lavet med henblik på at indføre prisnedsættelser fra 1. januar 2018. Her blev det 15 procent billigere at passere Storebælt i personbil, lastbil eller bus. Under aftalen blev det fastslået, at man samtidig kun gav den billigere pris til trafikanter, som betaler med BroBizz eller PayByPlate. Disse to løsninger er nemlig også med til at gøre, at man fortsat har en effektiv afvikling af kø ved betalingsanlægget.
Nye express-baner med højere hastighed
Det er langt den største andel af de passerende trafikanter, som rent faktisk benytter sig af den automatiske betalingsløsning. Hele 75 procent har tilmeldt sig i dag, og mere end 150.000 har tilmeldt sig ordningen hvor der betales via nummerpladegenkendelsen.
I løbet af 2019 opgraderes betalingsanlægget på Storebælt med nye express-baner, som ved den automatiske betalingsløsning er med til, at man kan passere anlægget i en hastighed på op til 50 km/t.
Pris for passage med automatisk betaling
Køretøjstype | Pris 2018 | Pris 2019 |
Personbil under 6 m | 193,80 | 193,80 |
Personbil med anhænger | 294,74 | 294,74 |
Storebælt Pendler | 2.560 | 2.560 |
Lastbil under 10 m | 610 | 610 |
Lastbil 10 til 20 m | 965 | 965 |
Lastbil over 20 m og under 60 t | 1.450 | 1.450 |
Bus under 10 m | 610 | 610 |
Bus over 10 m | 965 | 965 |
Priser for passage med kort- og kontantkunder
Køretøjstype | Pris 2018 | Pris 2019 |
Personbil under 6 m | 240 | 245 |
Personbil med anhænger | 365 | 370 |
[nggallery id=988]