Formula E: Sjove fakta om motorsporten
Vi var med Michelin til Formula E i Berlin på en lukket lufthavn. Her kan du læse fakta om løbet
Vi er kommet hjem efter en weekend i Berlin med Michelin, hvor vi denne gang skulle se nærmere på det nye Formula E (elektrisk Formel 1) på en lukket lufthavn. En oplevelse med en blanding af en autentisk lufthavn, blandet med det sidste nye inden for motorsporten.
Rammer ikke topfarten
Med hele 17 sving på bare 2,5 kilometer (9 til venstre, 8 til højre), var ræset ret tæt. Og det blev hurtigt afgjort, hvor kørerne blev placeret i feltet, da der den 23 maj blev afholdt Formel E i Berlin.
Den hurtigste kvalifikationstid er sat på 1 minut og 24 sekunder (vi gjorde det på 1 minut og 22 sekunder i en simulator), og det langsomste sving har en hastighed på 40 km/t.
Banens helt nøjagtige længde er 2,469 meter, og det hurtigste sving bliver taget med omkring 150 km/t mens topfarten sættes ind ved 195 km/t.
Flere måder at hente points
Formula E i 2014/2015, er den første FIA motorsportsserie med elektriske køretøjer. Alle bilerne har samme setup i 2014 og 2015 sæsonen, og det hele foregår over 11 ePrix løb på steder som Miami, Long Beach, Berlin, London mm.
Der er 10 teams som deltager, med to kørere og fire biler per team. Hvert team har et pitstop med bilskift per race, og hele løbet skal køres af 33 omgange i alt og maximum 60 minutter. Hvert team kæmper om 25 point hvis de vinder, og ekstra 3 point hvis de formår at tage Pole position. Ydermere er der 2 point at hente, hvis man har den hurtigste omgang.
Fans kan give mere energi
Under kvalifikationen, bliver der brugt cirka 2.16 kWh per omgang. 60% af tiden bliver der kørt med fuld pedal. Fans har mulighed for at stemme på det team de synes bedst om, som hver får et boost i 5 sekunder på 30 kW ekstra. Det er dog kun tre teams, som kan opnå dette.
Hvert team har adgang til 56 kWh. Og det svarer til cirka 2 personers husholdsningsforbrug på 6 dage, et køleskabs energi forbrug på 150 liter i 210 dage, en pære på 60w som er tændt konstant i 39 dage, et tv som er tændt nonstop i 15 dage eller en opvaskemaskine som laver 70 opvask.
Bilernes specifikationer
Bilernes chassis er bygget op på en blanding mellem kulfiber og aluminium. Kræfterne sendes til baghjulene gennem to generator enheder, gennem en femtrins sekventiel gearkasse med gearskifte pedaler på rattet. De yder 200 kW (270 hestekræfter) under træning og kvalifikation, mens de under løbet har 150 kW (202.5 hestekræfter), hvor nogle udvalgte har de ekstra 30 kW.
Bilerne kører fra 0-100 km/t på bare 2,9 sekunder, og har en topfart på 225 km/t. Deres minimumsvægt er på 896 kilo inklusiv køreren, og de måler 5,000 mm i længden, 1,800 mm i bredden og så er de kun 1,250 mm høje. Dækkene er lavprofil, og har målene 9R18 foran og 11R18 bagpå.
[nggallery id=360]