EFTERLYSNING: Lucas’ far savner sin spritnye BMW 330i
Tirsdag den 23. juli 2019, var Lucas’ far udsat for et tyveri, mens han var oppe i det lokale Fitness World træningscenter i Karlslunde, for at træne. Her havde biltyve fulgt efter ham, og med et stjålet medlemskort fra Albertslund, gået med ind i centeret og brudt skabet op i omklædningen, da hans far var gået ind for at træne.
Det betød, at den kun tre måneder gamle BMW 330i, forsvandt fra parkeringspladsen.
Da bilen forsvandt, var den monteret med nummerpladerne: CF 87 885, men de er formentlig skiftet siden.
Der er allerede blevet solgt en hel del, af den nye BMW 3-Serie Sedan. Men det som gør denne bil unik er, at den er udstyret med en standardpakke og lakeringen ‘Mediterreanean Blue’. Dertil har den aluminiumsfarvede fælge.
Det siges at der fra Fitness Worlds’ side af, er overvågningsbilleder som viser gerningsmændene. Det er desværre ikke det eneste, der er blevet stjålet fra det center. Disse billeder er naturligvis sendt videre til politiet.
Bilen kan normalt spores via forskellige systemer, men alle mulige metoder er prøvet af, uden held. Derfor mistænkes det, at biltyvene har haft en GPS jammer med sig, som går ind og blokere for alle signaler fra bilen.
Sidste nye siden den forsvandt er, at den muligvis er blevet set omkring Emdrup Torv i København, nogle dage efter tyveriet.
Hvis du ser bilen, så kan du kontakte Lucas på Facebook her og ellers skal du kontakte det lokale politi direkte!
HJÆLP MED AT FINDE BILEN – DEL ARTIKLEN!