Danske priser: Skoda Fabia
Introduktionsprisen for den helt nye Skoda Fabia starter på kr. 129.000
Pressemeddelelse
Fabia, som er den mest rummelige familiebil i sin klasse, opnåede fem stjerner i Euro NCAP kollisionstesten og har Frontassistent nedbremsningssystem som standard. Fabia hatchback og Fabia Combi introduceres hos alle Skoda forhandlerne i weekenden 17. – 18. januar.
Priser
Den nye Skoda Fabia hatchback fås til en startpris fra kr. 129.000 for en 1.0-liters motor med 60 hestekræfter og Easy udstyr.
Startprisen for Fabia Combi er kr. 149.000 med en 1.0-liters motor der yder 75 hestekræfter og Active udstyrspakke. Generelt er merprisen kr. 14.000 for Combi-modellen.
DSG gearkasse fås til Fabia med 1.4 TDI 90 hestes turbodieselmotor og 1.2 TSI med en 110 hestekræfters benzinmotor og koster kr. 20.000 i tillæg.
Motorer
Fabia fås i et bredt modelprogram, der tilbyder kunderne fire forskellige benzinmotorer og to forskellige dieselmotorer. Alle Fabia benytter sig af GreenTec teknologien med eksempelvis start/stop system og genvinding af bremseenergien, der forbedrer brændstoføkonomien og reducerer CO2 udslippet.
Skoda Fabia fås med benzinmotorerne 1.2 60 hk og 1.2 75 hk – begge kendt fra Skoda Citigo – samt med 1.2 TSI 90 hk og 1.2 TSI 110 hk. Turbodieselprogrammet omfatter to motorer: 1.4 TDI 90 hk og 1.4 TDI 105 hk.
Udstyr
Den nye Skoda Fabia fås i fire udstyrsniveauer: Easy, Active, Ambition og Style. Easy fås dog kun som hatchback med 1.2 60 hk benzin motor.
Den nye Fabia hatchback og Fabia Combi er begge veludstyret selv fra Active udstyrsniveauet. Eksempelvis har Fabia Active aircondition, fartpilot, el-ruder foran, el-betjente og opvarmede sidespejle, radio med Bluetooth samt kørecomputer og splitbagsæde som standard. Fabia Combi har også sort tagræling som standardudstyr.
Allerede i Ambition udstyrsniveauet fås udstyr som læder på rat, gearknop og håndbremsegreb samt fartpilot med hastighedsbegrænser og varme i forsæderne. Endvidere fås el-ruder både ved forsædet og bagsædet i dette udstyrsniveau.
Det højeste udstyrsniveau Style byder på 16” alufælge, forlygter med LED kørelys, parkeringssensor bag samt multifunktionsrat og ikke mindst nøglefri start og stop system.
Man kan vælge udstyrsniveauet Ambition for en merpris på kr. 10.000 i forhold til Fabia med Active udstyr. Det højeste udstyrsniveau Style er muligt for yderligere kr. 20.000 på toppen af Ambition prisen
Sikkerhed
Fabia har seks airbags samt antiudskridningssystemet ESC og flere nyheder. Eksempelvis har Fabia en Frontassistent, der via en radar, automatisk fanger en kritisk situation med en forankørende bil. Systemet bremser bilen og forkorter bremselængden, hvis ikke føreren reagerer. Fabia har også en Multikollisionsbremse, der afhjælper, at et uheld udvikler sig i form af flere sammenstød. Fabia fik de maksimale fem stjerner i Euro NCAPs nyeste kollisionstest.
Infotainment
Alle Fabia er som standard udstyret med en Swing radio med 5” touchskærm, der har Bluetooth og dermed forbindelse til mobiltelefonen. Ønskes en større skærm, kan man som ekstraudstyr få en Bolero radio med 6,5” touchskærm, der også er forberedt for Mirrolink, hvor man kan spejle specielle apps fra sin mobiltelefon i radioens touchskærm. Systemet er indtil videre kompatibelt med udvalgte mobiltelefoner.
Rummelighed
Bilen er vokset med 35 mm i bredden og 13 mm i længden. Og det kommer i den grad både fører og passagerer til gode. Skodas ingeniører har arbejdet med den indvendige del i den nye generation Fabia, så den nyeste model er klassen mest rummelige og har klassens største bagagerum. Fabia Combi rummer således 530 liter, og lægges bagsæderne ned kan der fyldes 1.395 liter i bagagerummet. Det giver eksempelvis plads til to cykelholdere.
Smarte løsninger
En forhøjet bagagerumsbund, der gemmer alle småtingene og giver en ergonomisk god læssehøjde, kan fås som ekstraudstyr, og en måtte til bagagerummet, der har gummibelægning på bagsiden til eksempelvis haveaffald, er også en praktisk mulighed.
Tryghedspakker
Har man behov for tryghed udover de to års fabriksgaranti, tilbyder Skoda tryghedsaftaler med to år eller tre års løbetid. En Tryghedsaftale, der løber i to år – dog begrænset af i alt 100.000 kørte kilometer at regne fra første indregistreringsdato -koster kr. 3.495. Den tilsvarende Tryghedsaftale med tre års varighed med samme begrænsning koster kr. 4.495.
Den nye Fabia hatchback og Fabia Combi introduceres hos alle Skoda forhandlerne 17. – 18. januar.