Når veje efterlades i dårlig stand, skal de bare laves igen senere

Når der anlægges en vej i Danmark, og der senere skal graves yderligere for kabler eller andre installationer, efterlades alt for mange veje i så ringe stand, at de på et senere tidspunkt skal repareres igen. Det koster dyrt, og giver skatteborgerne en stor ekstraregning hvert år, fordi at kommunernes tilsyn ikke fungerer optimalt.

FDM’s medlemsmagasin Motor har kigget nærmere på sagen, som du kan læse mere om i september udgaven. Årsagen til de mange efterregning er de dårlige lapninger, som man meget ofte støder på efter de mindre vejarbejdsopgaver. Hullerne bliver ofte lappet sammen, så der enten kommer en fordybning eller forhøjning, der giver stød op gennem køretøjet eller ujævnheder når man køre på områderne. Op mod 90.000 gravearbejder udføres hvert år, i landets kommuner. Og ekstraregningen lander hos kommunerne.

”De mange dårlige lapninger er udtryk for, at mange kommuner ikke fører det nødvendige tilsyn med de ledningsejere og entreprenører, der graver i vejen for at komme ned til rør og ledninger. Konsekvenserne er, at skatteyderne efterlades med en unødvendig regning, fordi vejene får en kortere levetid,” siger afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk, og tilføjer:

”Når kommunerne ikke passer godt nok på vejene, bruger de unødvendigt mange penge på at vedligeholde i stedet for på anden infrastruktur og trafiksikkerhed. I sidste ende betyder det, at regningerne ender hos skatteyderne i kommunen og ikke hos de selskaber, der graver i vejen, og som ikke har lavet et ordentligt stykke arbejde. Det er ikke rimeligt,” siger Torben Lund Kudsk.

Selvom man fra FDM’s side har påpeget problemet i mange år, så sker der tilsynladende ikke meget. Kommunerne og Vejdirektoratet selv vurderer dog, at der over hele landet er et behov for at sparke i omegnen af fem milliarder kroner i de danske veje.

Nedsat budget
I forhold til budgettet fra 2016, vil kommunerne bruge hele 113 millioner kroner mindre på vedligeholdelse af vejene i år. Og det er til trods for, at det er dyrere at reparere vejene end løbende at vedligeholde dem. Det er yderligere hele 318 millioner mindre, end budgettet for 2015.

”At vejene ikke har en ret høj prioritet i landets kommuner, er ikke bare dyrt. De dårligt vedligeholdte veje går også ud over trafiksikkerheden og mobiliteten, når vejene efterfølgende skal repareres. Vi ved, det er noget, der optager vælgerne. Derfor bør landets kommuner, som er myndighed på området, tage deres tilsynspligt alvorligt og gerne hæve stemmen over for dem, som ikke kan finde ud af at reetablere vejene efter kommunens standard,” siger Torben Lund Kudsk.

Læs mere om det manglende tilsyn med kommunevejene i Motors septembernummer.