Brabus viser guld S-Klasse
Guldfarvet S-Klasse minder om noget fra Mansory
De tyske tunere fra Brabus, har bygget en S-Klasse der minder om noget fra Mansory, bygget på Mercedes-Benz S63 AMG.
Det er ikke deres første projekt på denne S63 AMG, men nu har de tilføjet en række ekstra features på bilen, i form af blandt andet den uundgåelige guld lakering til tilhørende kulfiber detaljer, nyt bodykit og et meget mere aggressivt udseende. Den guldfarvet farve findes også i kabinen, hvor Brabus blandt andet har indsat et 400 km/t speedometer. Derudover er der ligeledes masser af kulfiber detaljer.
Denne S63 AMG har stadigvæk sin oprindelige 5.5-liters V8-Twinturbo. Men den producerer ikke længere ‘kun’ 585 hestekræfter og 900 Nm – nu er det forøget til 850 hestekræfter og 1.450 Nm takket være en massiv motorombygning!
Der er ikke kommet detaljer på hvor hurtigt det har gjort bilen, men det er sikkert at Brabus’ udgave vil være hurtigere end standardmodellen, som kun behøver 4.4 sekunder til 100 km/t. Vælger man den i 4Matic, klarer den samme sprint på 4 sekunder rent.
Hos Mercedes-Benz kan S63 AMG kun køre 250 km/t på toppen. Men hos Brabus kan du fortsætte helt op til 325 km/t.