Biltest: Mercedes-Benz S- og C-klassen
Hvad end du er til S- eller C-klasse, så er der stjerne på grillen
Vi har testet to biler fra Mercedes-Benz!
Hvad end du er til den store S-klasse eller den noget mindre og frække C-klasse Coupé, så har begge biler én ting til fælles – der er stjerne på grillen!
Du kan finde vores test af de to biler på de følgende links, hvor du henholdsvis kan klikke dig ind på testen af Mercedes-Benz S-klasse 250 CDI eller den frække Mercedes-Benz C-klasse Coupé 250 CDI.
Ministerbil med øko-motor
Mens den næste udgave af Mercedes-Benz S-klassen er ved at blive gennemtestet på Nürburgring, må vi forholde os til den nuværende udgave. Her er der dog tale om den helt store udgave i en faceliftet variant med masser af udstyr.
Mange har rost den lille motor i den store bil, og vi er klart med på den vogn. Den lille firecylindrede dieselmotor yder 204 hestekræfter, har et moment på 500 Nm allerede fra 1600 omdrejninger. Det betyder at du får det træk du allerede kender, i mindre grad naturligvis, men uden at du føler det sløvt på nogen måde overhovedet.
Den lille motor er tilmed uhyggelig økonomisk. Denne store “ministerbil”, fylder hele 512 cm i længden, men formår alligevel at gå 17,5 km på en liter diesel! Det må siges at være imponerende, når bilen rummer alt hvad du ønsker dig af kvalitet og udstyr, når du cruiser din S-klasse.
Et rat som en lastbil
For dem af jer, der ikke har sat jer bag rattet i en S-klasse, er der én ting som overraskede mig – størrelsen på rattet. På den øvre halvdel samt den nedre, er der blankt træ mens der er læder på “siderne”.
Og trods størrelsen, drejer den lige så direkte som den mindre C-klasse Coupé. Den er så utrolig let kørt, at du nemt kommer fra, at bilen er på størrelse med dem som topchefen i dit firma ejer.
En uge uden optankning
En ulempe ved de store biler, er at motoren som regel er lige så stor. Vægten på bilerne følger ligeledes efter, og derfor kræver det en kraftfuld motor. Men i denne S-klasse, formår jeg alligevel at køre en hel uge, uden en eneste optankning. Og det skal siges, at jeg fik kørt en del.
Det kan så skyldes, at jeg cruisede en del og langt fra gav den gas. Radio Soft var også en af de stationer, der blev hørt jævnligt. For denne S-klasse er nok mere blød hat og cigar, end noget andet. Støjniveauet i bilen er så lavt både fra motor og tingen udenfor, at det uden tvivl er en stor fornøjelse når man kører i denne S-klasse.
Prisen
Denne udgave af Mercedes-Benz S-klassen, med samme udstyr, starter på den anden side af 1,5 millioner danske kroner. Dertil fås den kun som lang udgave i Danmark. Mercedes-Benz S-klasse ses primært som erhvervskøretøj af forskellig art.
Varianter
S 250 CDI L, fås fra 1,670,600 kroner. S-klassen fås også i andre motorvarianter. Den billigste er S 250 CDI, hvor efter S 350 CDI er næst billigst, med en pris fra 1.800.200 kroner. Motoren i 350 CDI yder 258 hestekræfter og har et moment på 620 Nm.
På benzin siden finder vi blandt andet en S400 Hybrid, som starter på lige over 2 millioner kroner. Her har vi at gøre med en 279 hestekræfters motor, med 350 Nm, som går 12,5 km/l.
I toppen finder vi AMG-modellerne. De fås enten som S63 AMG eller S65 AMG, hvis du vil have den helt store. S63 AMG fås fra 3.269.900 kroner, mens S65 AMG fås for lige under 5 millioner kroner – 4.796.800 kroner. Under hjelmen fås henholdsvis 544 hestekræfter og 630 hestekræfter, med momenter på enten 800 Nm eller 1.000 Nm!
Udstyr
Udstyret i Mercedes-Benz S-klasse er ufattelig bredt. Det fylder 15 sider i PDF format. Noget af det vores testbil havde, var blandt andet det store trærat (16.125 kroner), Parkeringspakke (24.965 kroner) samt Comand APS (53.665 kroner).
Samlet set løb testbilen op i en pris på hele 1.942,225 kroner.
Mærke/Model: Mercedes-Benz S 250 CDI BE L, 204 hk
Motor: 2,1-liters turbodiesel, R4
Gearkasse: 7G-trins automatisk gearkasse
Karosseritype: Sedan
Siddepladser: 5
HK/Moment: 204/500
Topfart: 240 km/t
0-100: 8,2 sek.
Km/l: 17,5 km/l (oplyst forbrug)
Pris: 1.942,225 kr. (Starter på 1.670,600 kroner)
Mercedes-Benz C250 CDI
Når man ser på den nuværende C-klasse Coupé, kan man undre sig over hvorfor den først kommer nu. De konkurrerende mærker, Audi og BMW, har jo allerede længe haft coupé udgaver af deres matchende biler?
Mercedes-Benz har tilmed haft CLK Coupé, E-klasse Coupé og senest en CLC, der jo nærmest er en forkortet C-klasse.
Men nu er den her – og vi har testet den.
Lækker lille motor
Her er endnu en faceliftet udgave fra Mercedes-benz, hvor der denne gang er tale om den noget mindre C-klasse. I hvert fald i den fysiske størrelse. For under hjelmen finder man en lidt større motor – nærmere en 2,1-liters række fire, som bagtil har en fed lyd!
Lige så meget sporty brummen du kan få, lige så stille kan den være. Derfor er den godt egnet til både kørsel i roligt tempo og lidt kvikkere, når det skal være sjovt. Den lille C250 har en syvtrins automatgearkasse, og et tilpas lækkert træk, hvor momentet allerede er på 310 Nm ved 2100 omdrejninger.
Skal du have fat i en motor, der matcher udseende er det dog minimum C250 udgaven du skal gå efter, ved mindre du går hele vejen og napper den helt store C63 AMG – med V8! En C-klasse Coupé med mindre motor og måske uden dette AMG-sæt er næsten synd, og bilen kommer til at se ret kedelig ud, uden.
Høj kvalitet i kabinen
I kabinen bliver der virkelig spillet på alle sanser. En enkel men funktionel opbygning af interiøret gør, at kvalitetsfornemmelsen sender konkurrenterne et skridt bagud.
Det frække ydre går igen i kabinen, hvor de sort-hvide detaljer er at finde alle steder. På rattet, i dørsiderne, på instrumentbordet, på sæderne – ja næsten lige meget hvor du kigger hen, mens aluminiums knapper er med til at sætte det sidste på kabinens finish.
Kontant styring
Som i mange andre sportsbiler, får du også et meget kontant og direkte styretøj i denne C-klasse. Det lækre læderrat har et godt design, der gør at du hele tiden føler fuld kontrol over bilen, mens det er lækkert at holde på.
Motorvarianter
Mindste udgave på dieselsiden, er en C220 CDI Coupé. Den yder 170 hestekræfter og har et moment på 400 Nm. Hvis du vil have den version, må du slippe med 619.100 kroner. Diesel fås også som C250 CDI med 204 hestekræfter og 500 Nm, men her må du give næsten 100.000 ekstra – helt nøjagtig starter den på 689.200 kroner.
Mindste udgave på benzin siden, er C180 BF, der har 115 hestekræfter og et moment på 250 Nm. 541.900 er prisen for denne, mens testbilen (C250 BF Aut.) starter fra 724.100 kroner. C250 fås kun med en 7G-automatgearkasse. C350 starter på 865.300 kroner, hvor motoren giver dig 306 hestekræfter og 370 Nm.
Helt til tops finder vi AMG udgaven, som er en C63 AMG med en AMG MCT 7G-automatgearkasse. Hele 467 hestekræfter er placeret solidt under fronthjelmen der sammen med et stærkt moment på 600 Nm, giver bilen en startpris i Danmark, på 1.531,600 kroner.
Mærke/Model: Mercedes-Benz C 250 CDI BE, 204 hk
Motor: 2,1-liters turbo, R4
Gearkasse: 7G-Tronic Plus automatisk gearkasse
Karosseritype: Coupé
Siddepladser: 4
HK/Moment: 204/310
Topfart: 250 km/t
0-100: 7,9 sek.
Km/l: 15,4 km/l (oplyst forbrug)
Pris: 880.884 kr. (Starter på 717.000 kroner)
[nggallery id=790]
Add your first comment to this post