Biler for Alle 2011: Kia Soul
Kia står også klar med deres nye udgave af den store Soul.
Foto: Mads Ovesen & Jeppe Søgaard
Den nye Kia Soul F/L vises frem for første gang, på stand M 9400 under Biler for Alle 2011 i Herning. Bilen var grundlaget for Kias designskift, og den nye udgave har fået et opdateret og mere friskt udseende. Det funky udseende er elsket verden over, og derfor har man ikke ændret alt for meget på den.
Under hjelmen er der kommet flere kræfter til, samtidig med at den er blevet mere økonomisk. En ny seks-trins gearkasse og en ny 1,6-liters GDI-motor der yder 135 hestekræfter, gør at den nye Soul har 11% mere power end den tidligere. En benzin udgave går 15,4 km/l mens dieselvarianten rammer 19,2 km/l.
Mere power og gule plader
Kia Soul fås fra 199.999 kroner på hvide plader i benzin, men hvis du er ude efter den som varevogn, starter priserne allerede på 124.999 kroner i Active udstyrspakken. Er du ude efter den noget mere brændstoføkonomiske dieselvariant, så må du slippe 224.999 kroner for en Active, mens den koster 139.999 kroner hvis du kan undvære bagsæderne.
Vil du have endnu mere power, kommer der også en 2,0-liters 4-cylindret udgave. Til den kan der vælges enten en 6-trins manuel gearkasse eller en 6-trins automatisk gearkasse. Se denne nyhed, samt mange andre netop nu, på Messecenter Hernings biludstilling – Biler for Alle 2011. Du kan også læse alle nyhederne vi har bragt fra Biler for Alle 2011 – lige her.
[nggallery id=482]