Biler for Alle 2011: Kia Rio
Kia står klar på Biler for Alle 2011 med deres nye Kia Rio. En minibil der skal tage kampen op mod VW Polo!
Foto: Mads Ovesen & Jeppe Søgaard
Sikkerheden skal være i top
Kia er klar med en rigtig danskerbil, på messen i Herning netop nu. Bilen er den nye Kia Rio, der med sin størrelse og pris, bliver en sand konkurrent til den populære VW Polo. Ejerafgiften for en Rio er blandt andet den mindste i denne klasse.
Kia Rio er blevet længere end den foregående Rio mens højden er blevet en anelse lavere. Det gør designet mere sporty og dynamisk, ligesom der kommer bedre plads til bagsædepassagererne.
På sikkerhedssiden er Kia Rio noget helt for sig selv. For den har både ESC, BAS, HAC, VSM, ESS og seks airbags. Så mange sikkerhedssystemer i én bil, ser vi sjældent. Men Kia vil ikke lade forbrugeren vælge udstyret på sikkerhedssiden selv, og man bestemmer derfor på forhånd, at bilen skal have alt dette udstyr.
Prisen på Kia Rio
Kia tilbyder syv års garanti, på deres Rio og senere på året kommer der en tre-dørs udgave. Der er to forskellige motorvarianter, hvor den mindste er en 1,2-liters benziner og den største en 1,4. Den mindste motorvariant fås med en Motion udstyrspakke, for bare 119.999 kroner. Lægger du 20.000 kroner ekstra, fås den med Active pakken, og smider du yderligere 40.000 kroner, så fås den med den helt store Exclusive pakke til 179.999.
Se denne nyhed, samt mange andre netop nu, på Messecenter Hernings biludstilling – Biler for Alle 2011. Du kan også læse alle nyhederne vi har bragt fra Biler for Alle 2011 – lige her.
[nggallery id=481]