Xbox: Fremtidens racing i detaljer

XBOX ONE OG FORZA MOTORSPORT 5

Xbox: Fremtidens racing i detaljer, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Med en henholdsvis ny Xbox One og Playstation 4 lige rundt om hjørnet opgraderes der også på racingdelen. Hvilke spil er toppen af poppen, hvilke accessories er nødvendige, og hvordan finansieres det, og det er lige præcis dét, vi vil give jer et overblik over. Både Xbox- og Playstation-nørderne.

 

Xbox One med nyt udstyr og nye spil

Det skal ikke være en hemmelighed, at spilproducenterne for alvor har glædet sig til dette. Da Microsoft ringede og fortalte, hvad de kunne byde på af specifikationer og ydelser med den nye Xbox One, var spilproducenterne overlykkelige, for det var tid til at lave de vildeste spil nogensinde. Det var Turn 10 hurtige om at fatte, og de er til lanceringen af den nye Xbox One klar med seneste spil på stammen i deres branche, Forza Motorsport 5. Et spil, man på ingen måder troede, der kunne overgå forgængeren, Forza Motorsport 4.

 

Og det er tydeligt at se, at Turn 10 her virkelig har benyttet sig af alle de nye muligheder, der kom med Xbox One. Fysikken i spillet er fuldkommen ændret. Det er måske sværere end i forgængeren at komme hurtigst over målstregen, men til gengæld er det mere realistisk, hvis man skal betro sig de officielle udmeldinger. Bilerne føles eftersigende mere levende og aggressive, så det virkelig kræver sin mand at turde køre dem til det ypperste for at slå sine venner i den multiplayer-del, der selvfølgelig også bliver en kæmpe del af spillet.

Xbox: Fremtidens racing i detaljer, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Grafikken er ligeledes forbedret ubeskriveligt meget, lyder det ifølge diverse anmeldere. Reflektionerne. Detaljerne. Det gælder mildest talt det hele, og det er alt sammen kun at finde i spillet på grund af de utroligt dygtige producenter og den nye Xbox One.

 

Som garvet Forza Motorsport 4-gamer kan det også siges, at Forza-serien er fuldstændig fænomenal.

 

Ingen race uden rat og pedaler

Force Feedback, rat og pedaler er kun med til at gøre hele spiloplevelsen mere realistisk, så det er der som en selvfølge også sørget for. Denne gang er det henholdsvis producenterne MadCatz og Thrustmaster, der har været på banen, og de har begge fremstillet to vidt forskellige rat- og pedal-sæt, som der på nuværende tidspunkt kun kan tales godt om.

 

Thrustmaster-sættet minder meget om det, der på nuværende tidspunkt går under navnet ‘Thrusmater Ferrari 430-wheel and pedals’. Det var bygget primært med henblik på Forza Motorsport 4 i Xbox-delen, men kan ligeledes bruges til PC. Rat- og pedal-sættet til Xbox One og Forza Motorsport 5 derimod er næsten identisk; og dog. Microsoft har nemlig gjort det muligt at kunne customize sit rat og pedaler, som man nu end vil. Håndbremse på A i stedet for B? Done!

 

Fuldstændig samme ting ser vi med MadCatz-sættet. Her starter man simpelthen med at købe sættet, som består af rat og pedaler, men en smart lille detalje er også inkluderet. Selve rattet kan nemlig tages af den boks på bagsiden, hvor al mekanikken sidder, så man har mulighed for at købe andre rat som tilbehør og klikke dem på mekanikken. Kører man med et ‘normalt’ rat til almindelig race, men vil køre lidt Formel 1, vil man nok hellere have et F1-lignende rat. Eller er det bare mig? MadCatz har tidligere imponeret, men ikke i så stor en grad som nu.

 

Og som nogle måske ud fra ovenstående oplysninger kunne tyde, ser det på nuværende tidspunkt ikke ud til, at man kan bruge sit rat- og pedal-sæt fra Xbox 360 til den nye Xbox One. Om der på noget tidspunkt laves en form for adapter, kan vi dog ikke udtale os om.

 

Prisen – ca. 4599,- eksl. rat

Prisen afhænger selvfølgelig af, hvor man vælger at købe ovenstående dele, og her snakker vi om den nye Xbox One og Forza Motorsport 5. Xboxen går for omkring 4100,- og spillet til omkring 449,-. Vi har endnu ikke priser på diverse accessories, men de kommer.

 

*Vi gør opmærksomme på, at den nye Xbox One først kommer til Danmark i løbet af foråret 2014, men det er muligt at få den hentet hjem på anden vis.

[nggallery id=597]

[youtube]wT_CVUjQXjA[/youtube]

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!