Notice: Trying to access array offset on value of type bool in /home/prostree/public_html/wp-content/plugins/wordpress-seo/src/helpers/schema/image-helper.php on line 98

Notice: Trying to access array offset on value of type bool in /home/prostree/public_html/wp-content/plugins/wordpress-seo/src/helpers/schema/image-helper.php on line 100

Notice: Trying to access array offset on value of type bool in /home/prostree/public_html/wp-content/plugins/wordpress-seo/src/helpers/schema/image-helper.php on line 101

Skoda Octavia RS – hurtigste serieproducerede Skoda nogensinde

Den nyeste Skoda Octavia RS er den hurtigste serieproducerede Skoda nogensinde

Skoda Octavia RS – hurtigste serieproducerede Skoda nogensinde, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Sportsversionen af den tredje generation Skoda Octavia debuterede i denne uge på “Goodwood Festival of Speed 2013″ i det sydlige England, og den siges at være den hurtigste serieproducerede Skoda nogensinde.

 

Den nye Skoda Octavia RS, som produceres både som stationcar og sedan, er udstyret med en 2.0-liters TSI-motor med 220 hestekræfter samt en 2.0-liters TDI med 184 hestekræfter. Begge motorer lyder for VAG-aficionadoen sikkert bekendt, og ganske rigtigt er det da også samme motorer, der sidder i henholdsvis Golf VII GTI og GTD. Bestilles den med TSI-motoren samt en sekstrins manuel gearkasse, tager den 6.8 sekunder om at nå fra 0-100 km/t. Det er omtrent det samme som en ny BMW 530D. De deler også begge nogenlunde samme topfart, som er henholdsvis 248 km/t og 250 km/t. TDI-versionen klarer 0-100-tiden på 8.1 sekunder og opnår en topfart ved 232 km/t.

 

I stedet for en manuel gearkasse tilbyder Skoda også en velkendt sekstrins DSG-gearkasse (automatisk), hvilket de dog endnu ikke er kommet med yderligere informationer omkring.

 

Skoda Octavia RS kan skelnes fra den normale Octavia i form af de større alufælge (fire forskellige designs i størrelserne 17-19”), sænket sportsaffjedring, elektronisk differentiale-lås, elektronisk stabilitetskontrol samt et mere aggressivt look i form af større bodykit samt to-dobbelt udstødning bag til. Derudover udstyres den også med en sort bagdiffuser samt hækspoiler. Indendøre finder vi sportssæder, nyt instrumentpanel, læderbeklædt sportsrat samt pedaler af solidt sølv – for ej at glemme RS-logoer over hele kabinen.

 

Danske priser er endnu ikke oplyst.

[nggallery id=530]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADGANG BLOKERET

Vi driver dette website af 100% frivillige kræfter, og derfor har vi behov for at vise reklamer til dig i en stærkt begrænset mængde. Reklamerne giver os en indtjening, så vi kan fortsætte med at drive dette website, og du kan komme forbi og få dit daglige fix af bilnyheder. Det håber vi giver mening, for dig.