Ny Skoda Fabia offentliggjort i form af billeder
Den nye Skoda Fabia er netop blevet offentliggjort i form af en række officielle billeder, før den når offentligheden på Paris Motor Show til oktober.
Ny Fabia på Polo-platform
Den nye model er baseret på Volkswagens PQ26-platform, som blev introduceret på VW Polo tidligere på året. Platformen er med til at gøre bilen omkring 65 kg lettere kontra forgængeren, der giver en totalvægt på bare 980 kg. Også under motoren er der sket ændringer i form af Euro 6-godtagne tre- og firecylinderede motorer. Af benzinmotorer kan blandt andet nævnes en trecylinderet 1,0-liters MPI med bare 60 hestekræfter samt en firecylinderet 1,2-liters TSI med 110 hestekræfter.
På dieselsiden gør den ved launch brug af en ny trecylinderet 1,4-liters common-rail-motor, som kan fås med enten 75 eller 105 hestekræfter. Engang i 2015 får dieselsiden ligeledes en 1,4-liters TDI med 75 hestekræfter. Sidstnævnte kommer med start/stop-system.
Der er på nuværende tidspunkt ingen indikationer om en RS-model, men intet er endnu klart.