Nå, ingen Mercedes til betjentene

mber4

I starten af 2013 begyndte de første rygter om Politiet fremtidige patruljevogne er florere på internettet. Det skulle eftersigende dreje sig om en ombygget Mercedes-Benz C-Klasse, en C220’er med en firecylinderet 2.1-liters 170 hestes motor, hvilket viste sig at holde stik, da de i slutningen af april begyndte at fremvise diverse billeder af deres nye vogn. At vælge en Mercedes-Benz C220 CDI viste sig dog at være en dum beslutning.

 

Problemet ligger i pladsmangel

Mon ikke flere allerede havde set den komme. Ægte ‘bilkendere’ er udmærket klar over, at sådan en C-Klasse måske ikke ligefrem er den største bil på markedet. Og da slet ikke når det kommer til dagligt at skulle transportere personer, der i princippet godt kunne være højere end de 180 cm, den måske er beregnet til at skulle kunne transportere komfortabelt. Det var netop også en af grundene til, at Københavns Politi nu dropper den luksuriøse stjernevogn. Der er simpelthen for lidt plads.

 

Problemstillingen, som ligger i for lidt plads, gælder både for passagerer og førerne, sagt på politi-sprog ‘fangerne’ og ‘betjentene’. Torben Krog Jensen, arbejdsmiljøkoordinator hos Københavns Politiforening, udtaler nemlig til tv2.dk, at han har fået flere meldinger fra betjentene i den nye C-Klasse, og de er primært gået på manglende plads i kabinen. Betjentene bliver simpelthen nødt til at afklæde sig sine jakker og politistave, dermed sikkerhedsudstyr, når de sætter sig ind, og er de ligeledes bygget af god højde, er det simpelthen ikke komfortabelt for dem, der skal sidde bag dem. Et problem, man ikke havde oplevet i deres ‘gamle’ Volkswagen Passat.

 

Volkswagen frem for Mercedes-Benz

I Danmark figurerer på nuværende tidspunkt tre af ovennævnte Mercedes-Benz C220 CDI’er i Københavns Politikreds, og det vil de blive ved med, men hos Københavns Politi vælger de nu fremover at skifte tilbage til Volkswagen Passat, som længe har været en trofast følgesvend indenfor det offentlige. Og skal man sammenligne den med C-Klassen, kan det siges, at Passaten er 0,1 sekunder langsommere fra 0-100 km/t, den er en del større, og så har den syv hestekræfter mere – henholdsvis 177 hk over C-Klassens 170 hk.

 

Indtil videre har Mercedes-Benz altså ikke været en succes indenfor det offentlige, så de tre, der kører i Københavns Politikreds, forbliver de eneste tre.

[nggallery id=598]