fbpx

Nyt Hyundai-testcenter ved Det grønne helvede

Det skal på ingen måde være en hemmelighed, at mange bilproducenter såvel som forbrugerne klart ønsker de bedste køreegenskaber i en bil, hvilket man kun kan opnå igennem flere forskellige tests. Derfor skal man også have et ordentligt sted at teste dette, hvilket det koreanske Hyundai nu har tænkt over og handlet.

Hyundai indtager den legendariske nordsløjfe
Hyundai har nemlig i sinde at etablere et testcenter på den velkendte racerbane i Tyskland, Nürburgring Nordschleife, som også kendes på navnet “The Green Hell”, da banen består af lige omkring 20 kilometers natur og grønne skove. Der er lagt godt og vel 5.5 millioner euro i projektet, hvilket svarer til omkring 41 millioner danske kroner. Tænk hvor mange Hyundai’er, man kunne få for de penge.
Testcentret vil med sine 3050 kvadratmeter komme til at ligge lige uden for nordsløjfen, hvilket giver dem mulighed for at teste både køreegenskaber og pålidelighed på ægte racerbane, så man er sikker på at undgå både fejl og mangler. Derudover giver det også en anden stor mulighed for Hyundai, da så sent som i sommers meddelte, at de efter næsten 10 års pause fra eventen FIA World Rally Championship nu indtager eventen med stor stil – og at kunne teste sine rally-biler på nordsløjfen.. ja, findes der noget bedre?
“The new Hyundai test centre at Nürburgring is an expression of our intention to focus on improving the customer experience of our vehicles, such as ride and handling – an important consideration for European drivers. The new centre represents a significant investment, and one we expect will significantly contribute to enhancing the perception of the Hyundai brand and our key competitive competence in Europe.”, udtaler Allan Rushforth, senior vice president og COO for Hyundai Motor Europe.
Det gør der muligvis, men det er i hvert fald et plus for Hyundai, at de nu har muligheden for at teste alle deres biler – normale såvel som rally-baserede – på sådan et område. På nuværende tidspunkt finder diverse tests med mere sted på deres R&D-center i Rüsselsheim, ligeledes placeret i Tyskland, hvor man også finder folk rykket over til det nye center ved nordsløjfen, så snart det hele står klar.

Hvor længe der går, kan man på nuværende tidspunkt dog ikke sige, men byggeriet erstartet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!