Ny Mercedes E-klasse – nu også åben og mere sporty!
Det er ikke mere end små tre uger siden, der blev lagt en masse billeder op af den helt nye Mercedes-Benz E-klasse, som med sit opdaterede design bragte smil på manges læber – blandt andet taxachaufførernes, for nu kan de se op til nye taxaer i sortimentet.
Er man dog ikke til den normale sedan- og stationcar-udgave af den nye E-klasse, så må det bestemt være den enten den nye E-klasse Coupé eller Cabriolet, man skal sætte pengene på. Her slipper man for en “taxaficeret” bil, som alligevel byder på de samme – hvis ikke bedre – køreegenskaber end sedan- og stationcar-udgaverne.
For kort sagt er det egentlig blot en ny E-klasse, men hvor taget i Coupé-udgaven danner en mindre hælning, eller hvor man i Cabriolet-udgaven præsenteres for et stoftag, som i det dejlige sommervejr kan rulles helt ned. Det betyder for begge modeller, at de alligevel skiller sig en lille smule ud fra sedan- og stationcar-udgaven.Tænker man interiør-mæssigt, er der dog ikke de helt store forskelle. Begge biler produceres med nye sæder, COMAND-systemet er opdateret en smule, og gearskifteren sidder nu i alle modellerne oppe bag rattet. Og jo, så er der også blevet sagt et kvadratisk, analogt ur imellem de nye luftventiler, som også er at finde i sedan- og stationcar-udgaven.Ligesom med sedan- og stationcar-udgaven kommer de to nye udgaver også med alle de nye systemer fra Mercedes. Det er en masse forskellige nye systemer, som gør, at man henholdsvis vil opleve en lille rystelse i rattet eller noget lignende, hvis man er på vej over en af striberne på vejen, eller at bilen automatisk vil bremse ned i tilfælde af, at den nærmer sig en anden bil, som kører langsommere end en selv. Det er alle nogle nye systemer, som vi også vil få at se i de andre nye udgaver af E-klassen men primært i den nye S-klasse, som formentlig vil blive lanceret senere i 2013 eller i starten af 2014.