Ny Dodge Viper SRT fås i flere varianter


Dodge har netop offentliggjort den nye 2015 Viper SRT.

Lanceres i flere forskellige varianter
Udover at den nye Viper får Dodge-navnet tilbage, lanceres den også i en ny GT-variant, som vil være at finde imellem den normale Viper og Viper GTS. Kort sagt betyder det altså, at den nye Viper GT består af alt udstyret fra den normale Viper, men samtidig vil den også byde på en række ting fra GTS-modellen samt en masse nye ting heriblandt Nappa/Alcantara-læder med specielle syninger.

Tilmed kan den nye Viper også bestilles i en mere ekstrem udgave i form af en “Viper TA 2.0 Special Edition”, som simpelt nok er baseret på endnu en anden udgave kaldet “SRT Time Attack”. Derudover opgraderes aerodynamikken fuldstændig med carbonfiber-frontsplitters samt en stor bagspoiler, der giver yderligere downforce, som viser sig at være nødvendigt for modellen, der ligeledes får en race-tunet affjedring, carbonfiber-ophæng, Brembo-bremser samt enorme hjul på Pirelli P Zero Corsa-dæk.

Viper TA 2.0 Special Edition begrænses til 96 eksemplarer og vil udelukkende kun kunne købes i farverne “Competition Blue”, Yorange” og “Venom Black” – på godt dansk er vi altså ude i en blå, en orange og sort farve.

Men Viper-programmet er overhovedet ikke færdig endnu. Udover de to ovenstående modeller kommer den nemlig også i endnu en special edition i form af en “Viper GTS Ceramic Blue Edition”, der har en eksklusiv blå farve med sorte striber og Rattler-alufælge med en sort chromefarve. Farverne har de også styr på hos Dodge, der giver den nye GTS en “Satin Black”-udstødning, et “Ceramic Blue”-tankdæksel samt “Yorange” bremsekalibre. Med en kabine sammensat af Nappa- og Alcantara-læder med syninger i sølv samt mange GTS-logoer bliver den produceret i blot 40 eksemplarer.

Tilfælles for alle modellerne er dog den massivt store 8,4-liters V10-motor med 645 hestekræfter og 812 Nm samt en sekstrins manuel gearkasse.

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!