Kandidaterne til årets bil 2014 står nu klar

Årets bil 2014 udnævnes til marts i Genève

Tesla Model S

Juryen for “Car of the Year 2014” har i dag annonceret de 30 kandidater, som vil kæmpe om titlen som årets bil 2014. Tesla Model S optræder i feltet.

 

Tilbage i marts på Genève Motor Show udnævnte juryen, som består af 58 medlemmer repræsenteret af 22 europæiske lande, den på daværende tidspunkt nye Volkswagen Golf VII til årets bil 2013. En bil, som man den dag i dag støder på med jævne mellemrum, og som netop er blevet vist frem i en mere kraftig R-version.

 

Som krav til kandidaterne til dette års bil kan først og fremmest nævnes, at de skal være at finde på markedet på nuværende tidspunkt eller før slutningen af dette år i mindst fem europæiske lande. Derudover kommer de heller ikke på tale, før man har forudset mindst 5.000 solgte eksemplarer af hver model på års basis.

 

Snarrest muligt påbegynder juryen diverse test af de 30 biler. Det betyder, at de allerede i december står klar med en liste bestående af de syv biler, de mener har præsteret mest gennem de forskellige test. Den endelige udnævnelse af årets bil 2014 – eller “Car of the Year 2014” – finder sted på Genève Motor Show i marts 2014.

 

Her er de 30 kandidater:

  • BMW 4-Series Coupé
  • BMW i3
  • BMW X5
  • Citroën C4 Picasso
  • Ford EcoSport
  • Ford Kuga
  • Hyundai i10
  • Jaguar F-Type
  • Kia Carens
  • Range Rover Sport
  • Lexus IS
  • Maserati Ghibli
  • Mazda 3
  • Mercedes-Benz S-klasse
  • Mitsubishi Space Star
  • Nissan Note
  • Opel Cascada
  • Peugeot 2008
  • Peugeot 308
  • Porsche Cayman
  • Renault Captur
  • Seat Leon
  • Skoda Octavia
  • Subaru Forester
  • Suzuki SX4
  • Tesla Model S
  • Toyota Auris
  • Toyota Corolla
  • Toyota RAV4
[nggallery id=555]

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Adblocker opdaget!

Vi lever af at vise reklamer. Venligst deaktivér din Adblocker for at tilgå websitet.