fbpx

Formula Drift sparkes i gang i form af japansk sejr

Natten til lørdag blev der for alvor sparket gang i den internationale driftsæson, da kvalifikationerne til første ud af syv runder i Formula Drift anno 2013 startede. Herefter blev vinderen fundet natten til søndag, og det viste sig at blive japansk sejr.

Nissan-kører vinder første FD-runde

65 deltagere startede natten til lørdag motorerne ved Long Beach i Californien, og halvdelen kvalificerede sig til top 32, som blev delt over igen i nat til top 16. Herefter top 8, top 4 med amerikanske Chelsea Denofa, Chris Forsberg, Vaughn Gittin Jr. samt japanske Daijiro Yoshihara indblandet.

Chelsea Denofa måtte se sig slået og fik en flot fjerde plads efterfulgt af Chris Forsberg på tredje pladsen, imens Vaughn Gittin Jr. og Daijiro Yoshihara kæmpede om første pladsen, men i sidste ende måtte amerikaneren her se sig slået. Japanske Daijiro Yoshihara trak sejren i hus med den bedste vinkel, den bedste linje samt fart. Han vandt ligeledes hele Formula Drift-sæsonen i 2011, og i år kørte, eller nærmere ‘driftede’, han i hans ’93 Nissan 240SX.

LÆS OGSÅ:
Politi: Tyvebande stjæler fra kassevogne

Yoshihara og Gittin Jr. ligger derfor i spidsen af hele sæsonen med henholdsvis 112 point til førstnævnte og 92 point til sidstnævnte, men meget kan nå at ændre sig endnu. Dette var nemlig blot første af syv runder i Formula Drift-sæsonen, og næste runde køres på Road Atlanta, Georgia, USA om en lille måneds tid, nemlig den 10. – 11. maj.

1. Yoshihara                 #112 point
2. Gittin Jr.                     #92 point
3. Forsberg                   #79 point
4. Denofa                       #75 point
5. McNamara                #64 point
6. Tuerck                       #64 point
7. Gushi                          #62 point
8. Essa                           #62 point
9. Moen                           #58 point
10. Saito                         #57 point
11. Aasbo                       #56 point
12. Bakchis                    #56 point
13. Kado                         #55 point
14. Powers                     #55 point
15. Mordaunt                 #54,50 point
16. Pawlak                     #54,50 point

 

LÆS OGSÅ:
Ny Auris bliver større end Golf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

Vi har begrænset din adgang

Pro-Street.dk drives af 100% frivillige kræfter, og ønsker derfor at vise dig en begrænset mængde af reklamer. Det gør vi for, at kunne skabe en minimal indtjening, som gør, at vi kan fortsætte vores arbejde med dette website. Derfor beder vi dig slå din Ad-blocker fra. Det håber vi giver mening for dig.