fbpx

F60 America er Ferraris nye jubilæumsmodel

Maranello-centrerede Ferrari har i dag offentliggjort en ny topløs model, hvoraf kun 10 vil blive produceret. Navnet er “F60 America” og symboliserer Ferraris 60-års jubilæum i Nordamerika, hvilket også er grunden til, at de 10 eksemplarer allerede nu er blevet lagt til side til 10 amerikanske samlere.

Topløs Berlinetta med 740 heste
F60 America er i princippet blot en F12 Berlinetta under klæderne i form af samme platform og den prisvindende 6.3-liters V12-motor, der yder 740 hestekræfter og i samarbejde med en 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse sprinter fra 0-100 km/t på bare 3,1 sekunder. Den rammer en topfart på 330 km/t fra en stillestående start på under 40 sekunder, men vil man have vind i håret, begrænses topfarten til 120 km/t på grund af det aftagelige letvægtstag.

Fronten på den nye Ferrari er præget af de klassiske linjer og den sølv-beklædte hest på frontgrillen, og samtidig har den fået to nye luftindtag forpå for at kunne køle bremserne ned. Generelt set er både fronten og bagenden lettere modificeret i henhold til den normale F12 Berlinetta i form af flere luftindtag og for- samt baglygter. Tilmed bærer den det klassiske North American Racing Team-design i form af den blå farve og den hvide stribe i midten af bilen.

Indvendigt er det tydeligt at se, hvilken plads, der tilhører føreren og tilmed passageren. Førersædet er nemlig bedækket med rødt læder, og den røde farve går igen på en smule af rattet og resten af instrumentbordet i den ene halvdel af bilen. Passagersiden er nemlig derimod betrukket med sort læder, så der er en stor sort/rød-kontrast i kabinen.

Den nye Ferrari F60 America bliver vist frem til et jubilæumsgalla i Beverly Hills i morgen. De 10 eksemplarer er dog allerede afsat til en række samlere.

F60 America er Ferraris nye jubilæumsmodel, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests F60 America er Ferraris nye jubilæumsmodel, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!