30 års BMW M5 jubilæumsmodel

30 års BMW M5 jubilæumsmodel produceres i 300 eksemplarer

30 års BMW M5 jubilæumsmodel, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

BMW har i dag offentliggjort deres jubilæumsmodel til M5-serien, som efterhånden har været i produktion i 30 år.

 

M5-serien igennem årene
Der skal ikke herske sig nogen tvivl om, hvad M5-serien står for. Tilbage i 1984, hvor den første af slagsen blev vist frem, satte den nemlig nye standarder for high performance personbiler, i hvilket segment den ligeledes var en af de første produktionsbiler. Der er tale om E28-modellen, som efterhånden er svær at finde i et ordentligt eksemplar. Fra en 3,5-liters sekscylinderet motor med en 5-trins gearkasse yder den 286 hestekræfter i den europæiske version, og tilbage i 1984 var det den hurtigste sedan i produktion.

 

Dernæst kom E34-modellen i 1988, som mange betegner som værende den ”rigtige” M5. Produceret i flere forskellige varianter med et par forskellige motorer – en 3,6-liters og 3,8-liters, begge sekcylinderede – blev det til omkring 13000 eksemplarer alt i alt, og de er stadig til at finde rundt omkring i verden til overkommelige priser.

 

Herefter gik BMW M GmbH fra de sekscylinderede til de ottecylinderede motorer, hvilket bragte et smil på manges læber. E39-modellen blev nemlig produceret med en 4,9-liters ottecylinderet benziner med 400 hestekræfter. Den blev produceret i omkring 20.000 eksemplarer, og de er stadig til at opsnuse i super god stand.

 

E60/E61-modellen kom herefter med en 5.0-liters V10’er med 500 hestekræfter samt deres SMG-gearkasse. Heraf blev lige godt 20.000 eksemplarer produceret, men mange så den som et flop fra BMWs side af. Noget tydede på, at BMW var klar over det, eftersom det var første M5 med en V10, for i 2011 offentliggjorde de den nye F10 – og var gået tilbage til V8.

 

Jubilæumsmodel med performance-boost
Og det er lige akkuret denne femte generations M5, F10-modellen, BMW bygger deres jubilæumsmodel af. Begrænset til 300 eksemplarer drejer det sig om en sedan-model i en speciel sølvgrå farve med navnet ”Individual Frozen Dark Silver” med nogle mørke chrome-detaljer. Fælgene er et sæt 20”-alufælge i en blandet sort/grå-farve med 265 mm brede fordæk og 295 mm brede bagdæk. På interiørdelen er den bedækket i alcantara samt Merino-læder på sæderne, og som selvfølge er der også skiltet med ”30 Jahre M5” (30 års M5).

 

Ydermere er den sænket med 10 mm kontra den normale model, affjedringen er gjort stivere, og så har den 4.4-liters twinturbo V8-motor fået et performance-boost på 40 hestekræfter og 20 Nm. Den triller altså rundt med 600 hestekræfter og 700 Nm, hvilket bringer den fra 0-300 km/t på 3,9 sekunder med deres dobbeltkoblings 7-trins DCT-gearkasse. Den er altså 0,4 sekunder hurtigere end den normale model.

 

”30 Jahre M5”-modellen er begrænset til 250 km/t, men kan dog hæves til 305 km/t.

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!