Mercedes-Benz bekræfter twin-turbo V8

AMG: 510 heste i fuldblods twin-turbo V8’er

Mercedes-Benz har nu offentliggjort alle de officielle specifikationer på den nye AMG-motor, der blandt andet vil være at finde i den hypede AMG GT – SLS AMGs efterfølger.

Der er altså tale om en twin-turbo 4.0-liters V8’er med 510 hestekræfter og et maksimalt drejningsmoment på 650 Nm. Trods AMG-motorerne altid har været sugemotorer og altså uden hverken turbo eller kompressor, fortæller de nu, at denne nye motor giver et godt indblik i, hvordan fremtiden for AMGs motorer vil være.

Motoren vejer 209 kg grundet brug af en masse letvægtsmaterialer, og samtidig er der ikke et decideret bundkar til olie at finde, eftersom ingeniørerne er begyndt at gå nye veje og se væk fra netop dette. Det betyder ligeledes, at motoren kommer til at ligge lavere i motorrummet, hvilket eftersigende skulle sikre bedre køredynamik.

En twin-turbo 4.0-liters V8’er er altså det, vi kommer til at se i den nye Mercedes-Benz AMG GT, som bliver lanceret senere på året. Samtidig vil den også være at finde i de nye C63 AMG-modeller (sedan, stationcar, coupe og cabriolet), som forventes lanceret i løbet af det nye år.

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!