fbpx

Alfa Romeos femårs-plan bygget op på fem keywords

Alfa Romeos femårs-plan bygget op på fem keywords

Alfa Romeos femårs-plan bygget op på fem keywords, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Perfekt 50-50 vægtdistribution. En masse unikke tekniske løsninger. Eksklusive kraft-til-vægt forhold samt avancerede og innovative motorer. Det er de fem forskellige keywords, der dækker over Alfa Romeos femårs-plan, hvoraf det lyder, at de inden året 2018 er omme går efter at blive ”best in class” med henblik på bag- og firehjulstrækarkitekturen.

 

Otte nye modeller inden 2018 er omme
For at holde det så italiensk som overhovedet muligt har de hos Alfa Romeo valgt, at deres nye modeller, der skal på markedet inden 2018 er omme, udelukkende kun skal produceres i hjemlandet Italien. Derudover lyder det ligeledes, at deres specialister og engineers arbejder på egen hånd og uden om Fiat Chrysler Automobiles, hvorunder både Alfa Romeo, Ferrari og Fiat er samlet.

 

Processen starter i slutningen af 2015, hvor de lancerer en middelklasse og -størrelse bil, som rangerer lige over deres nuværende Giulietta. Det bliver med stor sandsynlighed deres Giulia-koncept, som de viste frem sidst i 2013, og efter lanceringen af netop denne begynder det at gå stærkt.

 

Herefter viser deres plan nemlig, at de vil lancere to nye kompakte modeller. Herunder forventes den ene af blive en opfølger til den populære Giulietta, imens den anden er sprit-ny. Derudover vil Alfa Romeo også tilbage på middelklasse-markedet samt markedet for de lidt større sedaner med to nye modeller, hvoraf den ene forventes at blive en opfølger til den ældre Alfa Romeo 159. To forskellige crossovers er ligeledes en del af programmet sammen med en ”speciel” model, som de selv beskriver det. Designet til at ligge over den nye 4C Spider forventer vi en sportsvogn med en masse heste.

 

Men udover at nævne de nye modeller viser de også planerne for deres motorer fremadrettet. Deres 4-cylinderede motorer vil have lige fra 110 til 330 hestekræfter. Deres 6-cylinderede benzinmotor vil være lige dén tak mere kraftfuld, i og med den får omkring 400-500 hestekræfter. Til sidst kan vi også forvente både 4- og 6-cylinderede dieselmotorer med helt op til 350 hestekræfter.

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!