Over 1.500 hestekræfter – uden gearkasse!

Den seneste kreation fra Koenigsegg gør sig bemærket ved, udover at have flere end 1.500 hestekræfter, ikke at have nogen gearkasse.

Den lille skånske bilfabrikant Koenigsegg har ikke ry for at være bange for at bruge de helt store armbevægelser, når der skal kapres kunder fra eksotiske bilmærker som Pagani, Ferrari og Lamborghini. Seneste skud på stammen hedder Regera og er først og fremmest unik idet, at forbrændingsmotoren er koblet direkte til hjulene. Ingen gearkasse, ingen udveksling, blot en kobling og drivaksler.

Dette kan lade sig gøre ved, at introducere noget som manden bag Koenigsegg, Christian Von Koenigsegg, ved flere lejligheder har ytret, at han bestemt ikke var nogen fan af: en hybridudgave.

Hyperbilen er dog ikke helt hvad man normalt ville forstå ved en hybrid. Bilen er en søstermodel til Koenigsegg’s Agera, hvor forbrændingsmotoren kan køre på bioethanol og er nu suppleret af tre elmotorer. Til gengæld må den undvære sin 7-trinsgearkasse.

Argumentationen for at skrotte gearkassen er baseret på elmotorens naturlige meget store moment helt fra 0 omdrejninger, som overflødiggør moderne bilers behov for en avanceret gearkasse. Elmotorene på i alt 700 hestekræfter skal simpelt fortalt trække bilen afsted, når hastigheden gør, at forbrændingsmotoren er uden for sit arbejdsområde. To af elmotorene er monteret direkte på baghjulene for, at kunne køre med forbrændingsmotoren slukket. Den sidste elmotor sidder direkte på motoren for, at hjælpe til ved fuld gas.

På denne måde kan der spares vægt på den tunge gearkasse og ydermere kan man spare den friktion der normalt vil være i en gearkasse. Tabet er ifølge Koenigsegg 5% af energien fra benzinmotorens krumtap, der aldrig når videre end til gearkassen.

Resultat: Over 1.500 hestekræfter, over 2.000 nm, 0-300 km/t på under 12 sekunder og en bil med koncepter, ideer og patenter som ikke kan findes hos noget andet bilmærke.

 

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Adblocker opdaget!

Vi lever af at vise reklamer. Venligst deaktivér din Adblocker for at tilgå websitet.