Mercedes lover mindst 700 kilometer mellem dine opladninger i ny elektrisk Mercedes EQS

Når der holdes møde i toppen af en virksomhed for de mange forskellige investorer, så er det som regel ikke de mest spændende ting der bliver lagt på bordet. Men nogle gange sker det dog alligevel, at der kommer lidt guf frem for fremtiden.

Det skete også hos Mercedes, da Daimlers årlige møde fandt sted online i denne måned. Her forklarede Ola Källenius omkring hvordan COVID-19 virussen har sat sig præg på bilsalget hos koncernen, før han gik videre til de mere saftige nyheder.

Og her kom der få nye ting ud blandt andet omkring Mercedes S-Klasse (W223), som får debut i september, men også omkring den kommende EQS. Han fortalte at den nye el-bil bliver bygget helt fra bunden, og altså ikke ‘bare’ en elektrisk-omkonvertering af S-Klassen.

Dertil lovede han også, at bilen vil have en rækkevidde på mindst 700 kilometer mellem hver opladning, takket være de batterier som Mercedes’ har formået at få bygget in-house i Daimler’s Stuttgart-Untertürkheim fabrik.

Konkurrenterne er lige i hælene

Tallene er udregnet efter den velkendte WLTP procesdure (Worldwide Harmonized Light Vehicle Test), som er langt mere realistisk end NEDC metoden (New European Driving Cycle), som den erstattede tilbage i september 2018.

Dog ved vi alle sammen, at man altid skal trække lidt fra slutresultatet, når det kommer til bilernes rækkevidde.

Tesla er dog i front i øjeblikket, da deres Tesla Model S Long Range Plus er blevet den første elektriske bil med en rækkevidde, som rent faktisk byder på mindst 400-miles (640 km). Og den rekord satser man stort på, at Mercedes EQS nu skal slå. I øjeblikket er den Model S med længst rækkevidde i Europa, versionen med WLTP-certifikatet som fastslår at bilen kan køre 610 kilometer.

Men konkurrenterne står i kø for at byde ind i kampen. Jaguar er i gang med deres næste generation af XJ-flagskibet, som bliver en ren el-bil. Den er dog udsat til engang sent i 2021. BMW er ligeledes ude og fortælle at deres næste 7-serie vil give markedet en ren el-variant mens Audi planlægger en A9 E-Tron til omkring år 2024.

Billeder af den kommende Mercedes EQS kan ses her

[g-gallery gid=”137924″]