Så er den her – Insignia OPC!
Frækt design, som både er udfordrende og nyt.
Rå 2.8 V6 turbo motor med 4-hjulstræk, som gør den til den stærkeste serieproducerde Opel til dato.

Med sine 325 HK og 435 NM, flytter den sig fra 0-100 på 6 sekunder rent, og runder en topfart som er elektronisk begrænset til 250 km/t.
Trykker du på OPC knappen i indstrumentbordet, aktiverer du de sidste hestekræfter og farven i speedometeret ændrer sig fra hvidt til rødt lys.
Nu kan du mærke at der sker noget, og speeder responsen bliver mere aggressiv, og følingen i rattet bliver mere intens, da Flexride undervognen bliver optimeret til en mere sportslig kørsel.

 

Opel Performance Center, som OPC står for, har haft gang i værktøjerne denne gang, og udviklet et nyt Adaptive 4-hjulstræk, der er tilpasset den kraftigere motor kontra den almindelige 2.8 V6 Turbo motor, som du finder i topmodellen Cosmo i standard version klassen.

Adaptive systemet har et elektronisk spærrediffrentiale mellem baghjulene (eLSD), som ikke var på de tidligere OPC-Modeller, som Vectra, Corsa og lign.
Insignia OPC har også en Flexride undervogn, som gør at du som ejer, har stor mulighed for at præge din bil med hårdheden til vejen.
Og udstyrsmæssigt, får du alt det du kender fra topmodellen Cosmo, inkl. alt det fede lir fra OPC-Centeret, som integreret hækspoiler, 19″ specielt designede OPC alu-fælge, de specielt designede Recaro-stole, Brembo-bremser og meget mere.

Du sidder fantastisk i sæderne, og du har en god støtte i siderne, så du i skarpe sving med OPC slået til, ikke falder helt ud af position.
De er specielt lavet  til bilen i samarbejde med Recaro, lavet med frække syninger i siderne og dellæder med Alcantara i midten, som gør at du både har komforten og udseendet og stadigvæk bevarer følelsen fra ræserverdenen.
Insignia OPC fås senere på året i en Sports Tourer version, og lidt langsommere til 100 (6.3 sekunder).

Insignia OPC kører godt, er meget kontant og direkte i sin styring med OPC slået til.
…Og så er der lige det med lyden – Klik på videoen nede under, for at høre nærmere!

God lyd
Video er altid bedre end billeder, og videoen ovenfor er et godt eksempel.

Udfordrende udseende

Insignia er en smagsag, og den bryder det typiske sportsbil design, med sine to hajfinder i fronten.
Men på trods af det, er det klart en bil du kan imponere konen og familien med, da det er en fræk stilfuld bil, med rå power og god lyd.
Insignia OPC fås fra 649.900 kr. og kommer senere på året i stationcar, så der er plads til hunden og alt bagagen.

Negativt
Det kan være svært at skrive noget negativt, omkring denne bil.
Men hvis man skulle skrive noget, må vi nok sammenligne den med den anden sportsbil som vi har prøvet, nemlig Ford Focus RS.
Og kontra denne bil, savner vi noget mere power i Opelen. Men okay, denne Opel er også større og tungere, så det er klart at den føles sløvere.
Dog er det heller ikke en lige så stor drengerøv, som Forden er, så det er selvfølgelig noget man skal tage med.

Dertil føles den stor på en underlig måde.
Det føles lidt som om det er svært at bedømme hvor stor den egentlig er på snævre gader, og udsynet via bagruden kan til dels være dårlig.
Pedalerne i bilen, kunne vi også godt tænke os havde noget mere modstand, da de er på grænsen til at være for bløde.

Prisoversigt
Insignia fås med mange forskellige motorstørrelser.
Som et udpluk fra den helt lille til den store OPC, har vi her lavet en lille oversigt med specifikationer:
1.8 (140 HK) Essentia – 323.675 kr.
2.8 V6 (260 HK) Cosmo – 563.750 kr.
2.8 V6 (325 HK) OPC – 649.900

.. Faktisk fås Insignia også med en kedelig 1.6 benziner – Men den har Opel importørene undladt at tage til landet, da den simpelhent ville være for kedelig til så stor en bil.

Stor tak til Erik Morsing at give os denne kæmpe mulighed!

Testkører og artikel: Niki Funch / Thomas Christiansen
Foto: Niki Funch / Karsten Post / Thomas Christiansen / Charlotte Kristensen

Teknisk boks

Opel Insignia OPC, 2,8 V6 Turbo 6-trins manuel gear (325hk)
Døre: 4/5
Siddepladser: 5 (2+3)
Cylindre: V6
HK/Moment: 325HK/435NM
Topfart: 250 Km/t (Elektronisk begrænset)
0-100: 6.0
Km/l: 8.8 (Blandet kørsel)
Pris: 705.700 kr*
*Prisen på bilen i Olympic White, er eksl. lev. omkostninger på 3.680.
Bilen har ekstraudstyr.
Udstyrspakker: OPC
Startpris: Fra 649.900 kr.

Forhandler fakta
Lokaliseret: Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund
Telefon: 3997 8505
Email:
Erik.morsing@gm.com
Forhandler: Opel Danmark
Hjemmeside:
http://www.Opel.dk

[nggallery id=15]